EU Bevis til buschauffører og godschauffører

EU Bevis til buschauffører og godschauffører

Kurser

EU Bevis - Godschauffør

Lovpligtig efteruddannelse for godschauffører

Al erhvervsmæssig transport kræver et EU-bevis. Derfor skal du, for at kunne varetage jobbet som godschauffør, have gennemført den lovpligtige EU-Uddannelse.

Du tager dit EU-bevis som efteruddannelse. Det vil sige, at det er en obligatorisk overbygning på dit lastbilkørekort.

Uddannelsen består af 2 dage med obligatorisk undervisning og 3 dage valgfri.

Opdateret og sikker kørsel

Formålet med EU-uddannelse er at være opdateret på de nyeste love og regler.
På kurset lærer du bl.a. også førstehjælp, sikker køreteknik og håndtering af ulykker, så du er godt klædt på, til at arbejde både sikkert og lovligt som godschauffør.
Du kommer til at uddanne dig sammen med andre lastbilchauffører, så I kan dele erfaringer og opbygge et netværk inden for branchen.

Forny dit EU-Bevis og undgå bøder

Dit EU-kvalifikationsbevis skal fornyes hvert 5. år.
Hvis du kører uden et gyldigt EU-kvalifikationsbevis, kan det betyde bødestraf til både dig og din vognmand. Ligeledes udstedes der kørselsforbud, så du ikke kan køre videre, før dit EU-bevis er fornyet. I yderste konsekvens, kan kørselsforbuddet udstedes med øjeblikkelig virkning, så du ikke engang må køre lastbilen tilbage til vognmanden.
Det kan med andre ord blive en dyr affære for både dig og vognmanden, hvis EU-beviset ikke er opdateret.

Hold øje med udløbsdatoen på dit EU-bevis

Det er dit eget ansvar, at du kører med et gyldigt EU-bevis, og det kan godt betale sig at planlægge fornyelsen i god tid, så du undgår at køre ulovligt, få bøder og blive uarbejdsdygtig i en periode.