Den digitale medarbejder

Den digitale medarbejder

Den digitale medarbejder

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus.
Tilmeld dig kursusagenten
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus. Tilmelder du dig kursusagenten, giver du samtidig tilladelse til at vi sender dig service-mails. Du vil modtage en bekræftelse. Modtager du den ikke, så tjek dit spamfilter.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.

Bliv en digital medarbejder på 8 dage

 

Opgrader dine digitale færdigheder og bliv en værdifuld ressource, der kan navigere i den moderne arbejdsvirkelighed og skabe positiv indflydelse med teknologi.

 
Det her er kursuspakken for dig, der ønsker at følge med tiden udvikle de digitale færdigheder, som er afgørende for at trives og være produktiv i moderne produktionsmiljøer.

Kurset varer 8 dage og er fordelt på 3 moduler.

Hvad lærer du på kurset?

På kurset lærer du om forskellige digitale platforme og får indgående kendskab til digitale muligheder og risici i produktionen.

Du får også konkret erfaring med at håndtere digitale enheder og produktionsdata, så du kan arbejde effektivt i moderne produktionsvirksomheder.

Der arbejdes solidt med teorier og praktiske øvelser kurset igennem, og du vil efterfølgende kunne forstå, anvende og understøtte brugen af digitale teknologier i produktionen.

Uddan dig på AMU SYD i Kolding

Kurset ’Den digitale medarbejder’ afholdes på AMU SYD i Kolding, hvor du nemt kommer til i bil eller med offentlig transport. Der er gratis parkering lige ved døren.

Jeg har fået mange gode tips og tricks
Bettina Rosenberg – Woca Denmark A/S
Vores underviser har virkelig formået at tilpasse undervisningen løbende, så alle niveauer og sprog blev tilgodeset.

Der har været plads til, at vi kunne dykke ned i de konkrete udfordringer, vi oplever med digitalisering på vores arbejdsplads og kigget på, hvordan de kan løses.

Jeg har virkelig fået mange gode tips og tricks og fx opdaget, hvor nyttigt et redskab video og QR-koder er, når vi skal lave vejledninger.

AMU SYD er virkelig et rart sted at komme, maden er god, her er rent og pænt, og det er ret godt klaret, når man tænker på, hvor mange forskellige mennesker, der er igennem hver dag.
Info om fag
20996 - Digitale kompetencer til online undervisning

Målgruppe: Uddannelsen er rettet mod AMU-målgruppen, herunder ufaglærte og faglærte inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Beskrivelse: Deltageren:
kan anvende udvalgte redskaber (PC, tablet, mobil) som arbejdsredskab ved online undervisning.
kan udføre simple handlinger på en læringsplatform.
kan i online forum anvende udvalgte funktioner, f.eks. logge på, dele materialer og anvende chat.
kan skelne mellem synkron og asynkron undervisning og kender forudsætninger og egen rolle ved deltagelse i disse.
har viden om digitale redskaber til læsning og skrivning og kan anvende disse efter behov.

Fagnummer: 20996 Digitale kompetencer til online undervisning Varighed: 1 dag Pris for ikke højtuddannet ansat: DKK 208,00 Pris for ledig eller højtuddannet ansat: DKK 789,95
21199 - Digitalisering i produktionen 1

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte operatører, der arbejder med eller søger job inden for industriel produktion med interesse/behov for at opnå grundlæggende viden om programmer og håndtere filer og data sikkert på PCer, tablet, mobil mv. ved digitalisering i produktionen.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren en grundlæggende viden om:
Digitalisering ved industri 4.0/5.0 og grøn omstilling i industrien med tilhørende fremtidige digitaliserede arbejdsgange/-funktioner i produktionen.
Digitale enheder såsom PCer, tablet, mobil mv. der anvendes ved digitalisering i produktionen.
Data netværk Internet og intranet i industrien med tilhørende risici og sikkerhed.

Efter gennemført kursus kan deltageren på grundlæggende niveau:
Indgå i kommende digitaliseret produktion ved industri 4.0/5.0 og grøn omstilling i industrien.
Agere korrekt med sikker håndtering af filer og data ved digitalisering i produktion.
Gennemføre produktionen ved anvendelse af gængse programmer og Apps i relation til produktion, kommunikation, videnssøgning og -deling på de tilhørende digitale enheder ved digitalisering i produktionen.

Fagnummer: 21199 Digitalisering i produktionen 1 Varighed: 2 dage Pris for ikke højtuddannet ansat: DKK 416,00 Pris for ledig eller højtuddannet ansat: DKK 1.551,50
49644 - Digitalisering i produktionen 2

Målgruppe: Ufaglærte og faglærte som arbejder i produktionsindustrien og som har brug for en grundlæggende introduktion til anvendelse af digitale enheder, programmer og digitale kommunikation, i forbindelse med produktionsstyring. Det anbefales desuden at deltageren har grundlæggende kendskab til digitalisering i produktion på niveau svarende til digitalisering i produktionen 1 eller tilsvarende.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Grundlæggende viden om, hvordan produktionsdata bliver opsamlet, valideret, lagret, behandlet og anvendt i en automatiseret industriel produktion, herunder datastrømme.
Kendskab til betydningen af registrering af produktionsdata.
Kendskab til ERP-system.
Kendskab til virtuelle mødeformer som anvendes i produktionen.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Anvende virksomhedens digitale enheder fx pc, smartphone, tablet, scannere, terminaler og operatørpaneler som et naturligt værktøj i sin jobfunktion som produktionsmedarbejder i industrien.
Udvise sikker digital adfærd.
Registrere og dokumentere produktionsdata.
Anvende og deltage i ajourføring af Standard Operation Procedures (SOP) eller tilsvarende.
Anvende relevant tidsregistrering i forbindelse med produktionen.
Finde og læse relevante sikkerheds-, miljø- og kvalitetsforskrifter.

Fagnummer: 49644 Digitalisering i produktionen 2 Varighed: 3 dage Pris for ikke højtuddannet ansat: DKK 624,00 Pris for ledig eller højtuddannet ansat: DKK 2.202,25
49613 - Ny teknologi i produktionen

Målgruppe: Kurset henvender sig til medarbejdere, som skal forholde sig til- og/eller implementere ny teknologi.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren grundlæggende kendskab til de fire industrielle revolutioner og de tilhørende teknologiformer.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
På grundlæggende niveau være med til at udvikle egen jobfunktion, med baggrund i en grundlæggende forståelse af de nyeste teknologier. Fx digital teknologi, robotteknologi, kunstig intelligens, 3D-print, Big data, Internet of Things (IoT), selvkørende køretøjer mv.
På grundlæggende niveau være med til at vurdere fordele og dilemmaer ved indførelse af ny teknologi i egen jobfunktion.
Indgå aktivt i dialog med kolleger om, hvordan nye teknologier påvirker bl.a. kompetencekrav, arbejdsbetingelser og organisering af arbejdet i egen virksomhed.
På grundlæggende niveau forholde sig aktivt og deltagende til indførelse af nye teknologier i produktionen som fx mekanisk, analog, digital og nye former for teknologikombinationer.

Fagnummer: 49613 Ny teknologi i produktionen Varighed: 2 dage Pris for ikke højtuddannet ansat: DKK 416,00 Pris for ledig eller højtuddannet ansat: DKK 1.551,50