Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte anlægsgartnere, greenkeeper og groundsman, der arbejder med etablering og pleje af grønne anlæg, og som gerne vil understøtte den grønne omstilling i virksomheden.
Beskrivelse:
Deltageren kan - som anlægsgartner, greenkeeper eller groundsman:
- Bidrage til den grønne omstilling ud fra forståelse for, hvorfor grøn omstilling er nødvendigt både på globalt og lokalt niveau (grønt mindset).
- Medvirke konkret til den grønne omstilling i virksomheden ved bevidst at vælge løsninger, der sparer ressourcer, reducerer klimaaftrykket, binder CO2 og styrker genanvendelsen samt reducerer affaldsmængden i udførelsen af en opgave.
- Medvirke til grønne løsninger vedrørende transport og maskinkørsel i anlæg og drift.
- Samarbejde med kolleger om optimering af arbejdsprocesser til brug for minimering af klimaaftrykket.
- Formidle og vejlede kunder om den grønne omstilling i branchen, herunder begrunde de valg, der tilgodeser reducering af klimaaftryk og ressourceforbrug i udførelsen af en opgave.