Individuel kompetencevurdering i AMU

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus.
Tilmeld dig kursusagenten
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus. Tilmelder du dig kursusagenten, giver du samtidig tilladelse til at vi sender dig service-mails. Du vil modtage en bekræftelse. Modtager du den ikke, så tjek dit spamfilter.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Info om fag
40080 - Individuel kompetencevurdering i AMU

Målgruppe: Individuel kompetencevurdering i AMU retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes arbejdsmarkedsuddannelser, og som ønsker at få vurderet og anerkendt deres realkompetencer i forhold til AMU-uddannelserne.

Beskrivelse: Dette uddannelsesmål er oprettet udelukkende for at kunne administrere IKV i AMU. IKV i AMU er et selvstændigt program i AMU-systemet. Programmet styres og beskrives udelukkende på lov- og bekendtgørelsesniveau, fordi IKV i AMU ikke er en AMU-uddannelse, dvs. en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i FKB.

Individuel kompetencevurdering i AMU er realkompetencevurdering, der har til formål at give deltageren anerkendelse for dennes viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af AMU-uddannelserne. Uddannelsesinstitutionen anerkender deltagerens realkompetencer i form af en individuel AMU-uddannelsesplan, udstedelse af AMU-uddannelsesbevis(-er) og/eller AMU-kompetencebevis, når der er grundlag herfor.

For en nærmere beskrivelse af formål, mål, tilrettelæggelse, bevisudstedelse m.v. for IKV i AMU henvises til:

- Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med senere ændringer, herunder ved lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetencer på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.)

- Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser med senere ændringer

Varigheden for IKV i AMU er op til 5 dage.

Dette mål har samme formål og mål som mål nr. 40081 Individuel kompetencevurdering i AMU - F/I (IKV i AMU - F/I), bortset fra målgruppe og varighed.


Fagnummer: 40080 Individuel kompetencevurdering i AMU Varighed: 5 dage Pris for ikke højtuddannet ansat: DKK 0,00 Pris for ledig eller højtuddannet ansat: DKK 2.949,75