Nyhed på AMU SYD: Lad bilen op, mens du lærer
På AMU SYD er der opsat 6 OK-ladestandere på parkeringspladsen til venstre for skolens hovedindgang langs med H C Ørsteds Vej.
”Ladestanderne er forbeholdt vores kursister og gæster, og de skal være med til at gøre det gøre det både nemt og bekvemt at oplade elbilen, når man tager kurser eller er på besøg på skolen,” fortæller Jesper Faurholt Jacobsen, der er bygnings- og serviceleder på AMU SYD.
Udover at gøre det enkelt og bekymringsfrit for elsbils-ejere at besøge AMU SYD, er det også et ønske om at understøtte grønnere transport-valg, der har sat skub i beslutningen om at få etableret ladestandere til skolens kursister og gæster.
Ladning via app
Ladestanderne betjenes via en OK-app, så elbilister hurtigt og nemt kan starte og overvåge opladningen direkte fra telefonen. Skulle der mod forventning opstå problemer med opladningen, er det ligeledes OK, der er klar med hjælp og service.